Tjenester

I Lund Thunbo ApS har vi mange års erfaring med forskellige typer gasanlæg:
Propananlæg, Naturgasanlæg, Biogasanlæg samt CNG og LNG anlæg.

Vores konsulentarbejde lugter tit lige så meget af håndværksydelser, som ingeniørydelser. Vi har nemlig lige så ofte dage med arbejdstøjet på og værktøj i hånden, som vi har dage på kontoret med mus, pen og papir i hånden.

Vi er vant til at deltage i alle aspekter omkring gasanlæg lige fra tidlig planlægning, økonomiske lønsomhedsberegninger, risikovurderinger og ATEX-zoneklassifikation, Styring, design, projektledelse og montage.

Vi tror på, at de brede kompetencer kan skabe værdi i jeres projekt!

Manometeroversigt CNG kompressor Meldgaard Miljø Aalborg

Service og Vedligehold

Vi servicerer de danske gastankstationer. Rundt om i landet står der i dag gastankstationer, som foryner renovationsbiler, busser, hjemmeplejebiler m.fl. med den grønneste, klimavenlige biogas. Vi kører jævnlige runderinger til disse anlæg og sikrer at de holdes problemfrit kørene. Hvis ikke gastankstationen kører, så kører busserne heller ikke.

Gasanlæg

Når et nyt biogasanlæg skal bygges er der rigtig meget som skal planlægges! Men også når det eksempelvis bare handler om udskiftning af anlægsdele, som eksempelvis en fakkel, eller installation af et nyt opgraderingsanlæg, så er der mange detaljer at holde styr på. Vi kender leverandørerne i markedet, vi kan hjælpe med at få det planlagt, så gasbekendtgørelsen overholdes, og vi kan sørge for at projektet gennemføres.

Enkeltvirkende butterflyventil med tilbagemelder og reguleringsventil til biogasfakkel
Række med EX-barrieremoduler fra PR Electronics

Sikkerhed og styring

Gasanlæg skal være sikre at arbejde med! Det handler blandt andet om, hvordan man håndterer EX-zoner, overvåger potentielt eksplosive atmosfærer og sikrer at udstyr er ATEX godkendt i forhold til, hvor de monteres.
Det skal ikke gøres mere kompliceret eller avanceret end det er.
Enkle sikkerhedssystemer er ofte de mest overskuelige, de billigste og, vigtigst af alt, dem der stadig virker den dag de skal bruges.